Udskrift fra: www.mortenandersen.nu

Nyhedsarkiv
Udskriv denne side
Tale ved skippermødet til Palby Fyn Cup

Jeg vil gerne byde velkommen til Palby Fyn Cup. Velkommen til Bogense havn og marina. Til byen Bogense her i Nordfyns kommune
Jeg er glad for at se alle sejlerne, der er kommet her til Bogense for at få en spændende dyst og en god oplevelse såvel til lands som til vands. Jeg håber, at vil få en god oplevelse på turen rundt om Fyn.
Jeg vil gerne byde en særlig velkomst til Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik, der er her med sejlbåden Nanoq/Emma. Kronprinsens deltagelse i Palby Fyn Cup er et kvalitetsstempel og viser, at det er en sportsgren for rigtige mænd (og kvinder).
Palby Fyn Cup er i dag Danmarks største kapsejlads, og det kræver selvfølgelig noget af deltagerne. Sejlerne skal have stædighed, styrke og sammenhold. Det er egenskaber, der er gode at dyrke, og som gør konkurrencen til en rigtig sømandsindsats.
En så stor konkurrence kræver mange forberedelser. Bogense Sejlklub og havnefogeden og havnens medarbejdere har gjort et fantastisk stykke arbejde for at arrangere stævnet og for at skabe så gode rammer, og de fortjener stor ros for deres flotte indsats.
Bogense Havn og Marina danner den perfekte ramme om stævnet. Havnen er valgt som Danmarks bedste havn af Danske Tursejlere. Det er jeg stolt af. Her i Nordfyns Kommune vil vi gerne skabe de bedste forhold for sejlerne, så Bogense Havn kan være den bedste havn i mange år fremover.
Derfor er jeg glad for at se alle de sejlere, der er her i dag. For det er sejlerne, der er med til at skabe et godt miljø i havnen, og jo flere sejlere, jo mere spændende bliver jo også konkurrencen i denne weekend.
Jeg vil til slut ønske alle god vind på farten og en frisk sejlads i højt humør og dermed overlade vurderingen vindforhold m.v. til Stævnelederen, da det kun er de politiske vinde jeg plejer at have styr på.

Aktuelle nyheder
»Oversigt


Kontakt
Morten Andersen
Smidstrupvej 1, Smidstrup
5400 Bogense
Tlf.: 64842447
Mobil: 40402447
E-mail: Klik her!

Facebook profil: Klik her!
Facebook gruppe: Klik her!


Se video


»Morten Andersen tilfreds

TV2 Fyn: Nordfyns genvalgte borgmester, Morten Andersen, glæder sig over valgsejren og udsigten til fire år mere som borgmester.
Seneste nyheder
Ingen aktuelle nyheder
Kom venligst tilbage senere
Venstre styrker Nordfyn