Udskrift fra: www.mortenandersen.nu

Nyhedsarkiv
Udskriv denne side
Skt. Hans tale. Otterup & Omegns Jagtforening 2009.

Tak for invitationen til at komme her og holde båltale på denne flotte solbeskinnede Sankt Hans aften.
Traditionen tro samles folk over det danske land her til Sankt Hans. Faktisk er der vel snart ikke et lokalsamfund, der med respekt for området, ikke afholder Skt. Hans.
Men at et Skt. Hans arrangement, kan have en størrelse og et format som dette, tror jeg nok de fleste arrangørere rundt omkring vil misunde Jer - Otterup og Omegns Jagtforening.
Jeg vil da derfor i den forbindelse gerne rose Jagtforeningen ikke bare for dette store arrangement, men også for Familiedagen i maj, hvor I med sådanne arrangementer i den grad er med at vise omverdenen, at det at være Jæger og være med i jagtforening, handler om meget andet, end at gå på jagt og nedlægge vildt.
Det er jo vigtigt i en tid hvor antallet af jægere er faldende og dermed ofte også folks forståelse for hvad jagt er og for hvilke glæder det giver mange jægere at færdes i naturen og det sociale sammenhold, der også er forbundet med jagt.
Vi danskere er jo på mange måder traditionsbundne. Vi kan godt lidt at gøre som vi plejer.
Derfor kan man sige at Plejer han lever der og han trives der, hvor ikke andet har, kunne matche det eksisterende.
Når man spørger folk. Går du i kirke juleaften. 'Ja det plejer jeg da at gøre'.
Stemmer du til et folketingsvalg. Ja det plejer jeg da at gøre.
Men hvis man f. eks spørger folk. Holder du stadig avis?. Så siger flere og flere nej'.
Vi tænder for News og for Update og vi kan bare på nettet og blive orienteret døgnet rundt - og mange går nu bare på nettet fra sin mobiltelefon og derigennem få nyhederne serveret.
Så i dette tilfælde har plejer det ikke godt. Patienten plejer har fået det værre på meget kort tid og intet tyder på, at Plejer nogensinde får det bedre igen!
Tænk også bare 10 år tilbage og spørg Jer selv hvor I fik Jeres nyheder fra, hvor I fandt et telefonnummer henne eller hvordan I fandt rundt i landet, uden hjælp fra Krak eller fra hende den flinke inde i GPS´en.
Men med Skt Hans er det anderledes. Vi holder vi fast i denne smukke tradition, om at holde Skt. Hans og tænde Skt. Hans Bål.
Vi samles og vi tænder bålet, men for de fleste nok uden den helt store bevidsthed om, hvad der egentlig ligger bag traditionen
Det er faktisk ikke engang en tradition, der er startet i Danmark. Den kan dateres tilbage helt til Johannes Døberen.
Og heksen på bålet er en tysk tradition. Derfor sender vi om lidt heksen til Bloksbjerg i Tyskland.
Vi danskere har dermed som sædvanlig hugget med arme og ben fra andre dele af verden og skabt noget, der er helt specielt dansk. Og det er faktisk ikke på det eneste felt, vi har gjort det.
Vi har ikke engang opfundet demokratiet eller velfærdsstaten, som alle ellers gerne vil have patent på og vil værne om - Nej det har vi også hugget fra andre.
Men vi har søgt det bedste i vore nabolande og gjort det dansk. Det er en metode, som vi skal fortsætte med.
Men som før omtalt så er hundredtusinder af danskere i aften samlet om bålet og om midsommersangen. Mange talere vil i aften også fortælle den historie, der er knyttet til denne aften, det hører også med til traditionen. Så lad os da naturligvis tage det med.
Skt. Hans er Helgendag for Johannes Døberen, men før kristendommen kom til Norden, kaldtes denne aften for Midsommeraften, og bønderne brændte blus for at forhindre det onde i at ramme markens afgrøder.
Ikke et stort bål, men mange små, så ildens rensende virkning kunne dække det størst mulige område.
Denne aften og nat opfattede folk som en magisk nat, fyldt med stærke kræfter, både onde og gode. De lægekyndige indsamlede deres lægeurter, og de syge kom til de helbredende kilder.
Men da kristendommen holdt sit indtog, ville Kirken have eneret på helbredelse og beskyttelse mod det onde.
Den kloge kone, som helbredte de syge med den gamle viden, blev nu anklaget for kætteri og udskreget som den ondes tjener her på jorden. Og hun fik den frygteligste straf: hun blev brændt på bålet under skrig og smerte.
Den sidste heksebrænding i Danmark fandt sted i 1693 på Falster. Det var en 74-årige bondekone, der blev beskyldt for at have tisset på Fogedens jord, så intet kvæg ville trives.
Om lidt tænder vi bålet og synger med på midsommervisen. Sangen som. slutter så klogt med ordene om, at vi vil fred her til lands og som samtidig starter med erklæringen om, at vi faktisk elsker dette lille land.
Det er kloge ord at vi vil freden. Vi ønsker fred mellem hinanden, Vi ønsker fred i vores land og mellem lande.
For elsker vi vores land, så ønsker vi også fred. At elske et land kan være noget både positivt og livsbekræftende; at man holder af det sted, man bor og lever i.
At man kan genkende sig selv i den røde tråd, der udgør såvel historie som nutid og fremtid.
At man måske ligefrem er stolt af, at være en del af samfundet og de værdier, det hviler på.
Og selvom det nationale altid er i evig bevægelse med verden, så tror jeg at vi alle ønsker, at vi både kan være udadvendte, lydhøre og møde verden med oprejst pande - samtidig med, at vi holder fast i alt det, der er det særlige danske.
Men at ville fred og fordragelig på jorden - er ligesom en tango - - der skal to til den!
Det kan jo synes indlysende for de fleste, men virkeligheden er en anden.
Jeg kan derfor specielt på sådan en livsbekræftende dag som Sankt Hans - ikke lade være med at sende en tanke og en stor respekt og anerkendelse til vore udsendte soldater i Afghanistan.
For er der nogen der vil fred her til lands og i verden, så er det vore soldater.
De kæmper kampen for vores frihed og de betaler den dyreste pris af alt - og i sidste uge så vi hvor dyr den pris kan være, da 3 af vore soldater omkom!
Det gør mig ydmyg og stolt og deres gerninger!
Stolt bliver jeg til gengæld på helt andet plan her i kommunen, nemlig når vi fra næste års fodboldsæson har Lunde i 1 division hos kvinderne og Otterup er 2. division hos herrerne, men det hører under den mere muntre del af stoltheden
Til slut vil jeg ønske alle om en dejlig sommer, hvor sol og regn på at blive ligeligt fordelt, så alle kan være tilfredse
Tak for opmærksomheden
Aktuelle nyheder
»Oversigt


Kontakt
Morten Andersen
Smidstrupvej 1, Smidstrup
5400 Bogense
Tlf.: 64842447
Mobil: 40402447
E-mail: Klik her!

Facebook profil: Klik her!
Facebook gruppe: Klik her!


Se video


»Morten Andersen tilfreds

TV2 Fyn: Nordfyns genvalgte borgmester, Morten Andersen, glæder sig over valgsejren og udsigten til fire år mere som borgmester.
Seneste nyheder
Ingen aktuelle nyheder
Kom venligst tilbage senere
Venstre styrker Nordfyn